Min far er den slags mand, der kan diskutere vejret i 20 minutter. Ikke som small talk, men som en dyb, filosofisk analyse af lufttryk og frontsystemer. Hans hus er et museum for 80'ernes teknologi, og han er direktøren, der insisterer på, at alt stadig fungerer "bedre end det nymodens bras." Isoleringsklassen i hans hus er sandsynligvis 'frysepunkt'.

Forældre er som børn. Man kan ikke tvinge dem til noget. Man kan kun guide. Og min guidekampagne de sidste to år har handlet om én ting: Varmepumpen. Hans gaskedel er så gammel, at den næsten burde have pension. Men han elsker den. "Den siger woosh på en god måde," siger han. "Man kan mærke, at der sker noget."

Så kom vinteren. Den kolde. Gaspriserne eksploderede. Og hans regning kom. Et tal så højt, at jeg troede, der var tale om en trykfejl. Han ringede, og hans stemme var ikke filosofisk. Den var lille. "Det kan da ikke passe," sagde han. "Jeg har jo kun sat termostaten på 19 grader."

Det var mit indpas. "Far," sagde jeg. "Nu må vi snakke alvor. Vi skal finde dig en varmepumpe." Han stønnede. Men han sagde ikke nej. Han sagde: "Det er så uoverskueligt. Der er så mange typer."

Det var mit ansvar. Jeg blev missionær for effektivitet. Jeg åbnede min computer og fordybede mig i en verden af COP-værdier, decibel og kilowatttimer. Min startbane var altid det samme sted: findvarmepumpe.dk. Det var min kommandobro. Jeg brugte timer på findvarmepumpe.dk, sammenlignede luft-luft med luft-til-vand, læste anmeldelser fra andre sønner og døtre, der også kæmpede den gode kamp. Jeg lavede Excel-ark. Jeg sendte ham links med spændende modeller. Hans svar var altid: "Jamen, den ser smart ud. Men hvordan lyder den? Den gamle kedel, den synger for mig."

Jeg var ved at opgive. At gå på findvarmepumpe.dk blev en trist, daglig rutine, som at tjekke en sår, der ikke ville hele. Jeg vidste alt om varmepumper nu. Alt undtagen hvordan man får en stædig 78-årig til at ville have en.

En fredag aften, efter endnu en session med at stirre på effektivitetskurver, var min hjerne en sammenkogt grød. Jeg lukkede alle faner. Jeg havde brug for noget primitivt. Noget med farver og lyde, der ikke handlede om isolering eller amortisationstid. Jeg besøgte et dansk spillested, jeg havde prøvet en gang til en julefest. Jeg smed 150 kroner ind. Jeg fandt et morsomt julespil med nisser og peberskakke. Noget fuldstændig barnligt. Jeg trykkede på spin. En nisse dansede. Jeg trykkede igen. Tanken på min fars gasregning forsvandt for et øjeblik, erstattet af dumme juleklokker.

Så skete det. Tre peberskakke. En lyd som en lille juleklokke. Skærmen blev rød og hvid. "Bonus!" Jeg tænkte ikke over det. Bonusrunden var en simpel knap-tryk-og-se-hvad-du-får. Jeg trykkede på en peberskak. 10 frie spins. Under de spins ramte jeg tre ild-nisser. De antændte hele skærmen. Tallene i hjørnet, de begyndte at danse. 300. 800. 2.000. 5.000. De toppede ved 12.300 kroner.

Jeg sad helt stille. Jeg så ikke pengene. Jeg så min fars gamle kedel. Jeg så woosh-lyden. Og jeg så termostaten på 19 grader.

Det var ikke en gevinst. Det var en løsning. Direkte fra julemandens værksted, leveret af tre digitale ild-nisser.

Mandag ringede jeg ikke til far. Jeg ringede til den mest anbefalede installatør i hans område, hvis firma jeg også havde fundet via anmeldelser på findvarmepumpe.dk. Jeg fortalte ham situationen. "Jeg bestiller pumpen. Du installerer den. Jeg betaler. Han ved det ikke endnu. Du ringer til ham og siger, at hans søn har bestilt en serviceeftersyn af kedlen, og at du kommer om torsdag." Installatøren grinede. "Det har jeg prøvet før. Det kalder vi 'Operation Varm Søn'."

Torsdag kom. Installatøren ringede til far. "Goddag, jeg kommer og servicerer din kedle." Far var mistænksom, men han sagde ja. Da manden ankom, satte han min far ned i stuen med en kop kaffe. "Der er lidt mere arbejde end ventet," sagde han. "Jeg skal lige have fat i nogle flere dele. Det tager resten af dagen." Mens min far så fjernsyn, skiftede manden og hans hold den gamle gaskedel ud med en ny, stilfærdig luft-til-vand pumpe. Hele pakken.

Klokken 16 ringede installatøren til mig. "Den er oppe og køre. Han ved det ikke. Kom nu."

Jeg kørte derud. Da jeg kom ind, sad far i stuen og stirrede på en ny, hvid termostat på væggen. "Hvad foregår der?" spurgte han. "Manden sagde noget med en opgradering..."

"Far," sagde jeg og satte mig. "Den gasregning kommer aldrig igen. Det her," jeg pegede på termostaten, "er en varmepumpe. Den varmer hele huset op for en brøkdel af prisen. Den er installeret. Betalt. Det er en gave."

Han stirrede på mig. Så på termostaten. Hans øjne blev blanke. "Betalt? Hvordan kan du...?"

"Jeg vandt i et julespil," sagde jeg enkelt. "Rent held. 12.300 kroner. Det var præcis nok." Jeg viste ham overførslen på min telefon, og kvitteringen fra findvarmepumpe.dk.

Der var en lang stilhed. Han rejste sig, gik hen til termostaten. Satte den på 21 grader. En sagte, næsten uhørlig summen fyldte rummet. Varm luft strømmede ud af ventilerne. Ikke en woosh. Bare en varm, stille ånde.

Han vendte sig mod mig. "Så du... løste mit problem... med penge fra et julespil med nisser?"

"Ja."

Han nikkede langsomt. Så sagde han noget, jeg aldrig vil glemme: "Jamen... det er da den bedste slags ingeniørkunst. Hjælpeløs held, der fikser et problem, jeg var for stædig til at løse." Han satte sig igen. "Det her... det brummer slet ikke. Det bare... varmer."

Nu går han og roser "den stille pumpe" for alle, der vil høre det. "Min søn fandt den på findvarmepumpe.dk," siger han stolt, som om han selv gravede sig igennem data. Og når folk spørger hvordan han betalte den, siger han bare med et lille glimt i øjet: "Åh, det var en julegave. Fra nisserne. Det er en lang historie."

Gevinsten købte mere end en pumpe. Den købte ham varme, økonomisk ro, og en historie, der er langt bedre end en analyse af vejrsystemer. Og den købte mig freden i at vide, at når jeg nu går på findvarmepumpe.dk, er det bare for at bevundre, hvordan et sted kan være startskuddet til to helt forskellige redningsaktioner: En for et hus. Og en for en stædig mands stolhed.